Limfjorden
Den nye udstykning ved havnefronten er perfekt for alle med smag for byliv, natur og livsnydelse

Fra skibsbyggeri til lækkert boligområde

Det historiske område, hvor der blev bygget skibe gennem små hundrede år, vil fortsat være et sted, der emmer af liv – nu som en inspirerende ramme om mange familiers dagligdag.

Vi tror, at Beddingen også kan skabe gode rammer for dit og din families liv.

Derfor bygger vi Beddingen 5, som kommer til at rumme 78 smukke lyse lejligheder i det unikke havnemiljø. Indflytning er mulig fra ultimo 2019.

Fra skibsværft til unik maritimt bymiljø

En ny spændende bydel rejser sig på det historiske havneterræn, hvor Aalborg værft byggede skibe og skibskedler fra 1912 frem til værftets lukning i 1988.

Den nye bydel bliver opført rundt om Østre Havnebassin – og bliver unik, fordi den kombinerer det bedste fra byens puls og Limfjordens natur.

Fra Beddingen er der frit udsyn til Limfjorden, og området får en offentlig havnepark ud til vandet.

Havneparken ligger helt ud til havnebassinet og skaber rammer for fritidsaktiviteter som vandsport, udeliv og gåture langs promenaden – der strækker sig fra det aktive havneterræn i øst, langs Østre Havnebassin forbi Musikken Hus, Jomfru Ane Parken og hen til den nye kulturbro.

Udsigt til fjorden og Østre Havnebassin

En af grundene til at Beddingen bliver helt unik er, at der er usædvanlig god plads omkring ejendommene, hvilket sikrer lys, luft og masser af solindfald.

Med udsigt til hele det rekreative område omkring Østre Havnebassin på havnefronten i Aalborg kan man næsten glemme, at man er i den indre by.

Samtidig er der kun få minutters gang til den indre bys mange caféer, museer, Musikkens Hus, kulturelle tilbud, forlystelser og indkøbsmuligheder.

/